Tags

Relaterede artikler

Del dette

Højtbegavede børn. Hvilke kendetegn skal vi holde øje med?

Her kan i se en publikation omkring højtbegavede børn og hvilke kendetegn disse børn ofte har. Under publikationen kan i læse en artikel om en ny bog omkring højtbegavede børn.

 

 

“Vi har ikke skrevet bogen for at slå lærere i hovedet med, at her er noget de ikke kan. Vi har selv været lærere og ved, at det er svært at stå med elever, som er anderledes. Bogen er en håndsrækning, hvor vi prøver at oversætte børnenes adfærd og giver konkrete anvisninger og værktøjer til, hvordan man kan udfordre dem såvel fagligt som socialt og udnytte deres styrker”, siger Rasmus Welling,

Bøger om særligt intelligente børn er ofte skrevet af psykologer, som ikke nødvendigvis kender til undervisning. Nu har tre forældre til højtbegavede børn skrevet en bog om, hvordan lærere kan identificere og udfordre børnene. Alle tre forfatterne har lærerbaggrund.

på grund af de højtbegavede børns gode kognitive evner har man traditionelt tænkt, at de nok skulle klare sig selv, men både danske og internationale undersøgelser viser, at det ikke altid er tilfældet. Tværtimod mistrives mange af børnene i skolen, fordi de mangler faglige og sociale udfordringer, og fordi lærerne ikke forstår deres måde at tænke på.

Men først skal man få øje på børnene. Derfor gennemgår bogen “Højtbegavede børn i skolen – udfordring og inklusion i praksis” børnenes kendetegn.

“Vi bringer flere lister over, hvad man skal lægge mærke til. En af dem er lavet af den amerikanske psykolog Linda Silverman, som har sat 25 kendetegn op i et skema. Hvis en elev passer til 19 af dem, er der højst sandsynligt tale om et højtbegavet barn”, fortæller Rasmus Welling, der har skrevet bogen sammen med sin kone Mette Welling og Lene Fredslund Kobbernagel.

Hvad er der på den anden side af himlen

Blandt kendetegnene er, at barnet har et tidligt udviklet sprog, resonerer godt, har en udpræget retfærdighedssans, er logisk tænkende og også tænker abstrakt i en tidlig alder.

“Barnet kan i en tidlig alder stille spørgsmål til død og uendelighed, fx hvor ender universet, hvad er der på den anden side af himlen, og hvad sker der, når man dør? Barnet kan være gammel nok til at forstå begreberne, men ikke til at håndtere følelserne, og det kan føre til angst”, siger Rasmus Welling.

På samme måde kan den udprægede retfærdighedssans give barnet problemer i forhold til klassekammeraterne.

“Hvis barnet føler sig tryg, viser retfærdighedssansen sig fra sin positive side gennem empati. Men er barnet utrygt, optræder det som politibetjent over for klassekammeraterne. Højtbegavede børn skal selvfølgelig lære at tilpasse sig klassens og samfundets normer, men klassen skal også lære, at forskellighed er en styrke”, siger Rasmus Welling.

Børnene opfatter verden meget intenst

For at kunne arbejde med særligt begavede børn er det vigtigt at forstå, at de tænker anderledes end deres jævnaldrende, betoner Rasmus Welling. Han har selv tre højtbegavede drenge på 10, 13 og 14 år, som til tider har haft en barsk skolegang, fordi de er blevet misforstået.

“Når man forstår, at børnene tænker anderledes end andre børn, kan man bedre undervise dem, fordi man så ved, hvad der ligger bag deres handlinger. En af grundene til, at de mister interessen for skolen er, at man forsøger at få dem til at udvise samme adfærd som de andre elever, men disse børn ligner ikke flertallet. De kan være meget intense i deres opfattelse af verden og er derfor meget følsomme.  Hvis de har et sammenstød med en klassekammerat, der får kammeraten til at sige: ‘Jeg vil aldrig lege med dig mere’, så opfatter det højtbegavede barn aldrig helt bogstaveligt”, siger Rasmus Welling.

Bogen skrevet på opfordring

For seks år siden meldte Rasmus Welling og hans kone sig ind i foreningen Gifted Children. Her blev de opfordret af både forældre og lærere til at skrive en bog om, hvordan lærere kan forstå og udfordre højtbegavede børn.

“Vi har ikke skrevet bogen for at slå lærere i hovedet med, at her er noget de ikke kan. Vi har selv været lærere og ved, at det er svært at stå med elever, som er anderledes. Bogen er en håndsrækning, hvor vi prøver at oversætte børnenes adfærd og giver konkrete anvisninger og værktøjer til, hvordan man kan udfordre dem såvel fagligt som socialt og udnytte deres styrker”, siger Rasmus Welling, der efter 15 år som lærer i folkeskolen nu er formidler på Museerne i Fredericia.

Værktøjerne er bygget op, så de også tilgodeser resten af klassen.

“De er hverken uoverskuelige eller svære at bruge. Lærerne skal bare dreje en lille smule på det, de gør i forvejen. Vi præsenterer nye praksismetoder i bogen, men vi har også værktøjer med, som lærere kender i forvejen, så mange vil opdage, at de allerede gør noget godt for højtbegavede elever”.

Særligt begavede børn har ikke brug for træningsopgaver

En af metoderne er Blooms taksonomi, som stiller læringsmålene op hierarkisk, hvor de to laveste niveauer handler om viden og forståelse.

“I de yngste klasser træner man typisk viden og forståelse, så eleverne kan anvende begreberne i for eksempel matematik. Højtbegavede børn forstår hurtigt begreberne og har ikke brug for at træne dem igen og igen. De har brug for nye udfordringer og skal derfor anvende deres matematiske viden på en ny måde”, siger Rasmus Welling.

Børnene får heller ikke noget ud af at skulle træne alfabetet, når de har lært sig selv at læse, inden det kom i skole. I stedet kan læreren give dem opgaver, som normalt først kommer ind senere i skoleforløbet.

“Det kan være meddigtning, analyse og fortolkning. Alle børn har brug for at blive udfordret, så det er logisk, at det også gælder højtbegavede børn. Forskellen er blot, at disse børn lettere kommer til at kede sig, og så er det, at de måske bliver udadreagerende”.

Struktur hjælper børnene med at få styr på deres tankespind

Som mange andre elever kan særligt begavede børn lide struktur. Det skyldes, at de har mange tankespind i gang på samme tid, så når de for eksempel skal skrive en historie i dansk, kan det blive uoverskueligt for dem, fordi de ikke kan nå at få alle deres tanker skrevet ned.

“Læreren kan hjælpe dem ved at skabe en naturlig fremgangsmåde. I bogen har vi blandt andet opskrifter på, hvordan de kan bygge en personkarakteristik op, og hvad de skal have med, for at den er færdig. Fremgangsmåden er lavet, så det højtbegavede barn kan få opgaver fra øverste niveau, mens de andre børn får fra lavere niveauer. Børn, som ikke er så selvstændigt tænkende, har brug for samme overblik som de højtbegavede”.

Højtbegavede børn gør ikke noget halvhjertet, men fordyber sig ned i mindste detalje.  Det kan man udnytte som lærer.

“I stedet for ekstra træningsopgaver kan eleven få lov til at arbejde med et selvvalgt projekt. Måske skal barnet fordybe sig i et underemne til det, klassen er i gang med. Men der skal stadig stilles krav til omfang og afleveringsfrist”, siger Rasmus Welling.

Reformens eftermiddagstimer kan blive en fordel for særligt begavede elever

Forældre til højtbegavede børn, som føler sig marginaliseret i skolen, frygter for reformens længere skoledag. Men flere timer behøver ikke være en ulempe, mener Rasmus Welling.

Også kravet om 45 minutters daglig bevægelse kan tilrettelægges, så det tilgodeser højtbegavede børn.”Hvis det betyder flere træningsopgaver og repetition, bliver det ikke godt med en længere skoledag, men hvis man forstår at udnytte eftermiddagstimerne til faglige fordybelsesopgaver, bliver det helt sikkert en fordel. Måske kan man lave ‘nørdehold’, hvor eleverne kan få lov at køre frem i et højt tempo i emner, de brænder for. Men igen kræver det, at lærerne ved, hvad de har med at gøre”.

“I et spil som udendørs stratego kan eleven være den, der har overblikket over, hvornår de forskellige kort skal sendes ud. Det er også en måde at styrke elevens sociale status i klassen på, fordi han får en rolle i spillet, som alle har glæde af”, siger Ramus Welling.

 

Skrevet af: Henrik Stanek