Narrativ Team-refleksion – ny introduktion

Narrativ Team-refleksion

Narrativ Team-refleksion er en nyttig og effektiv refleksionsmetode for team og grupper. Metoden er udviklet af Rasmus Alenkær og kan anvendes af professionelle team, og nu også som social træning i elev- og brugergrupper. Metoden blev udgivet som bog i 2005.

 

Nederst kan man finde eksempel på narrativ team refleksion i et team, samt et eksempel på hvordan, metoden kan andvendes i en elevgruppe.
Siden lanceringen i 2005 er der sket mangt og meget med metoden, hvorfor den idag fremstår som en helt anden (og meget mere mangfoldig) end den oprindelige udgave. Der er en ny bog (manual) på vej, men ind til da kan du få svar på de mest almindelige spørgsmål her under.

Hvad betyder titlen “Narrativ Team-refleksion?
“Narrativ” signalerer, at “fortællingen” (dvs. “narrativet”) er både det teoretiske og det praktiske afsæt for arbejdet.

“Team” signalerer, at der er tale om dialoger i grupper, og altså ikke dialoger mellem blot to mennesker (eksempelvis terapeut og klient), selv om dette måske godt kan lade sig gøre.

“Refleksion” signalerer, at metoden fokuserer på tankevirksomhed, udforskning, hypotesedannelse og dialektisk undersøgelse m.m. Metoden er altså ikke en objektiv undersøgelsesmetode, der frembringer indiskutabel, “hård” data.

Den situation, hvor man anvender Narrativ Team-refleksion, kaldes “refleksionsmøde”.

Hvem er metoden for?
Der er forskellige målgrupper for metoden:
1. Pofessionelle fagpersoner i grupper (ofte kaldet “team”).
2. Brugergrupper, dvs. mennesker i selvhjælpsgrupper, interessefællesskaber, forældregrupper, støttegrupper eller lign.
3. Elevgrupper, dvs. skoleelever fra ca. 12år og op.

Hvor mange kan være med?
Man kan være mellem 4 og 200 deltagere, hvilket afhænger af fortællingens indhold, arbejdets formål og deltagenes motivation.

Hvem gør hvad?
“Proceslederen” er den person, der leder processen ved selve refleksionsmødet. Han/hun er enten ekstern (dvs. udefrakommende konsulent eller lign.) eller intern (dvs. ressourceperson, kollega, leder eller lign.).

“Fortælleren” er den person, som bringer bringer en udfordring/et problem op på refleksionsmødet. Der kan godt være mere end een fortæller, så længe fortællerne alle selv har været øjenvidner til den episode, der fortælles om.

“Deltagerne” er de øvrige personer, der er til stede ved refleksionsmødet.

Kræver metoden en uddannelse?
Det kræver ikke nødvendigvis nogen uddannelse eller teoretisk viden at deltage i et refleksionsmøde. Dette gælder dog ikke for proceslederen, der skal have visse kompetencer mht. kommunikation, procesledelse og dialogstyring. Man lærer bedst metoden ved at arbejde med den i praksis, gerne i samarbejde med en erfaren konsulent.

Hvordan forbereder man sig til refleksiommødet?
Forinden selve refleksionsmødet kan fortælleren (fortællerene) vælge at skrive deres fortælling ned og publicere den til de øvrige deltagere.

Fortælleren kan også vælge at forberede sig mundtligt, ved forinden at fortælle sin historie til en anden deltager, en person der ikke deltager i mødet eller selv proceslederen.

Særligt for skoleelever er det en god idé, at man integrerer forberedelsesdelen i den almindelige undervisning, eksempelvis i danskfaget.

Hvor lang tid tager et refleksiosmøde?
Hvis man anveder Narrativ Team-refleksion i en gruppe, der er erfaren med metoden og hvor man er velforberedt, kan man gennemspille en fortælling på ca. en time (uden pause).

I de fleste situationer er det en god idé at afsætte ca. 90 minutter til et refleksionsmøde.

Har man god tid kan det godt tage op til tre timer at gennemspille en fortælling. I så tilfælde er der både tid til pauser, ligesom der er tid til et evt. “undervisnings-break”, hvor proceslederen (eller en anden) fortæller mere overordnet om en af processens bevægelser eller noget af processsens indhold.

Hvordan iscenesætter man det fysiske rum ved refleksionsmødet?
Man skal bruge et roligt rum, en tavle og et passende antal stole. Mere har man ikke brug for.

Det er en god idé, at man ikke bruger borde, men kun stole.

Stolene placeres således, at alle kan se den tavle, proceslederen skriver på. En halv-cirkel er en god opstilling. Man kan dog godt arbejde med ganske almindelig mødebordsopstilling, hvor alle sidder rundt om et stort bord. Dette afhænger af deltagerantal og temperement.

Man kan vælge den klassiske opstilling, hvor procesleder og fortæller (eller fortællere) sidder for sig (foran alle de andre deltagere), eller man kan lade fortælleren (eller fortællerne) sidde blandt de øvrige deltagere.

Hvordan forløber processen?
Refleksionsmødet forløber efter en fastlagt skabelon, eller drejebog, på 8 punkter. Progression og tidsforbrug i forhold til de enkelte punkter afgøres af proceslederen. Mens processen forløber noterer proceslederen løbende på tavlen.

Drejebogen er som følger:
1. Mål for mødet
2. Præmis: Opstilling af generelle informationer der gør det muligt, at forstå episoden
3. Episode: Fortælleren fortæller om en valgt episode, der noteres via en tidslinje på tavlen.
4. Følelsesmæssig kobling: Alle deltagere reflekterer over egne følelser i forhold til præmis og episode.
5. Anerkendelse: Alle deltagere reflekterer over styrker og ressourcer i fortællingen, både synlige og bagvedliggende.
6. Hypoteser: Alle deltagere reflekterer over årsager og fortolkninger i forhold til både præmis og episode.
7. Handlinger: Alle deltagere reflekterer over handlinger, der ville være relevante i forhold til arbejdet med fortællingens problematik.
8. Udblik: Alle deltagere reflekterer over hvilke præcise aftaler og første skridt, der skal tages umiddelbart efter refleksiomsmødet.

Punkt to og tre er primært fortælleren (eller fortællernes), mens alle er aktive i de øvrige punkter.

Er der nogen arbejdsmæssige forpligtelser efter refleksionsmødet?
Det giver lidt eller ingen mening, hvis deltagerne ikke følger på på de handlingsforlag, der kom frem til mødet. I hvilken grad, deltagerne er forpligtede på dette og hvem der gør hvad, aftales i forbindelse med drejebogspunktet “udblik”.

Fortælleren kan vælge at “ny-formulere” sin fortælling. Dvs. at den oprindelige, forholdsvist neutrale problemfortælling reformuleres, således at den nu også indeholder hypoteser og handlemuligheder. Dette aftales ved selve refleksionsmødet og er ikke noget man pr. definition skal. Mange vælger dog at gøre det, da det er en god mulighed for at fastholde og viderebringe læring.

 

Eksempel 1: Anvendelse i et proffessionelt team

Ntr

Narrativ kan anvendes af ethvert professionelt team, eksempelvis sygeplejersker, politibetjente, pædagoger, socialrådgivere eller som her under skolelærere.

På en almindelig skole søger man at udvikle mulighederne for inklusion af elever med særlige behov. Særligt er man optaget af arbejdet med problemadfærd. Lærerne på mellemtrinnet, dvs. 4., 5. og 6. kl., mødes én gang i måneden for at gennemarbejde en case via Narrativ Team-refleksion. Ved møerne deltager ialt 10 lærere fra mellemtrinnet, hvortil ledelsen stiller med én mand. Mødeledelsen varetages af en af skolens egne ressourcepersoner. Alt i alt er der altså 12 personer med til refleksionsmødet.

Den pågældende session har fokus på en episode, som en af lærerne fra 5. kl. oplevede i sin undervisning: En elev nægtede at deltage, reagerede voldsomt på henstillinger om at være stille og forlod råbende undervisningen. Eleven hidkaldte efterfølgende sin far (via mobiltelefon), hvilket optrappede spændingen yderligere. Efter en del hurlumhej faldt der ro på gemytterne og undervisningen kunne genoptages.

På denne skole har man aftalt at arbejde med skriftig forberedelse før hvert refleksionsmøde (læs mere i kapitlet om forberedelse). Dvs. at den lærer, der var involveret i episoden, har skrevet sine iagttagelser ned og givet dem til de øvrige deltagere forinden refleksionsmødet.

Ved refleksionsmødet, der er berammet til 90 minutter, placerer alle deltagere sig så de kan se den tavle og det skema, proceslederen noterer på. Deltagerne er i øvrigt placeret mere eller mindre tilfældigt blandt hinanden (set-up 3 – læs mere i kapitlet om iscenesættelse).

Deltagerne taler som udgangspunkt ikke til hinanden, med mindre de får lov af proceslederen, men der hviler i øvrigt en afslappet og dog fokuseret stemning over mødet (medium struktur – læs mere i kapitlet om iscenesættelse).

Refleksionsmødet forløber nu via en nøje tilrettelagt drejebog (læs mere i kapitel 5):

  1. Mål: Der opstilles et mål for refleksionsmødet
  2. Præmis: Der opstilles basale oplysninger, som ligger til grund for den valgte episode: alder på de implicerede aktører, forhistorie, baggrund og miljøbeskrivelse m.m.
  3. Episode: Den valgte fortælling fortælles og opstilles i den forbindelse på en tidslinje.
  4. Følelsesmæssig kobling: Alle deltagere reflekterer over de følelser fortællingen igangsætter hos dem selv. Efter endt refleksion (ca. 5 minutter med sidemanden) meldes der tilbage i plenum.
  5. Anerkendelse: Alle deltagere reflekterer over de styrker, ressourcer og positive motiver, der findes i fortællingen – enten tydeligt eller “under overfladen”. Efter endt refleksion (ca. 5 minutter med sidemanden) meldes der tilbage i plenum.
  6. Hypoteser: Alle deltagere reflekterer over årsager, tolkninger og betydninger i fortællingen. Hvorfor skete der det, der skete? Efter endt refleksion (ca. 5 minutter med sidemanden) meldes der tilbage i plenum.
  7. Handlinger: Alle deltagere reflekterer over handlinger, der dels kunne gøres hvis en lignende situation opstår i fremtiden, og dels kunne foretages for at håndtere den aktuelle fortælling. Efter endt refleksion (ca. 5 minutter med sidemanden) meldes der tilbage i plenum.
  8. Udblik: Der laves forpligtende aftaler for, hvem der gør hvad efter mødet.

Efter mødet vælger fortælleren at lave et kort referat, der publiceres til alle deltagere ink. ledelse og procesleder. Dette gør fortælleren ved at tage et billede med sin kameratelefon af tavlen, da denne indeholder alle relevante informationer. Billedet sættes ind i et tekstbehandlingsdokument (elektronisk og/eller papir), hvor der ligeledes i punktform under selve billedet står aftaler for, hver der gør hvad, samt hvornår der evalueres på de aftalte handlinger.

Eksempel 2: Anvendelse i en elevgruppe

Ntr (1)

Narrativ Team-refleksion kan anvendes af elev- eller brugergrupper, eksempelvis selvhjælpsgrupper, beboergrupper, støttegrupper eller som her under skoleelever.

I en 8 klasse arbejder man med Narrativ Team-refleksion, både som social træning men også som en integreret del af danskundervisningen. I en periode har man indledningsvist arbejdet intensivt med metoden, hvilket vil sige at man haft refleksionsmøder af 90 minutter hver uge i 6 uger. Efterfølgende har man taget metoden op ca. en gang i måneden. Det er klassens dansklærer, der selv betræder rollen som procesleder. Til refleksionsmøderne er også skolens AKT-medarbejder, der fungerer som hjælpende hånd i processen ad hoc.

Den pågældende session har fokus på en episode, der foregik i idrætsundervisningen. Der var problemer med at få valgt hold til dagens aktivitet (vollyball). Nogle var ufokuserede, andre var utålmodige (og gik bare igang med at spille) mens en gruppe af pigerne bare satte sig på bænken. Der opstod flere konflikter i forbindelse med idrætstimens afvikling og spillet kom aldrig godt igang. Idrætsundervisning har i øvrigt længe været et problem for den pågældende klasse.

Klassens idrætslærer er inviteret med til mødet som jævnbyrdig deltager.

Som forberedele til refleksionsmødet har hver elev (og idrætslæreren) nedskrevet en fortælling om den pågældende idrætstime. Fortællingen er en nøgtern og ikke tolkende udlægning af, hvad der foregik i den valgte episode.

Deltagerne til refleksionsmødet er placeret på deres almindelige pladser i klasselokalet. Der arbejdes med høj grad af struktur, hvilket vil sige, at der som udgangspukt kun tales når proceslederen giver tilladelse til det.

Der er ikke valgt nogen fortæller, da alle deltagere fungerer som fortællere (set-up 5). Ikke alle læser nødvendigvis deres fortælling op, men mange gør. Dette styres af proceslederen.

Processen forløber nu efter drejebogen (som i eksempel 1). I forbindelse med punkt 3, “episode”, sammensætter man på bedste vis de mange individuelle elev-fortællinger på en fælles tidslinje.

1. Mål
2. Præmis
3. Episode
4. Følelsesmæssig kobling
5. Anerkendelse
6. Hypoteser
7. Handlinger
8. Udblik

I forbindele med punkt 7 bliver dialogen mere åben, og der kommer en åben og konstruktiv dialog igang om temaer som medbestemmelse, adfærd og ansvar, alt sammen relateret til idrætsundervisningen især – men i virkeligheden til mange andre fag også.

I forbindelse med punkt 8 laves der aftaler for fremtiden.

 

Skrevet af Rasmus Alenkaer