Flipped Classroom * x = Skolereform

Hvorfor bør lærer og skoleledere satse på det flippede klasseværelse, når de i forvejen kæmper med den nye skolereform?

 

En svær ligning

Folkeskolerne kæmper for tiden med et af de sværeste regnestykker i nyere tid: Folkeskolereformen. På højre side af lighedstegnet står det kendte facit – praktiseringen af reformen – det er uundgåeligt, at alle skoler skal nå lignende resultater. På venstre side af lighedstegnet står metoder som inklusion, differentiering, understøttende undervisning og bevægelse i skolen. Det er nu skolernes ansvar at sammensætte de ubekendte faktorer så ligningen går op – men hvad kan x, y eller en helt tredje faktor være?

Flipped Classroom er stadig en x-faktor i det danske skolesystem. Læringen “vendes” på hovedet, ved at flytte læreroplægget uden for skolens rum, så der frigøres mere tid i timen til fordybelse og lærer-elev-tid. Metoden rummer i sig selv fordele og har samtidig en forstærkende effekt på de andre faktorer i ligningen.

 

For at belyse denne problemstilling har vi talt med tre personer, som på hver deres måde er eksperter inden for læring eller Flipped Classroom.

 

Holddannelse

“For at man kan differentiere ordentlig, er man nødt til at bruge holddannelse noget mere” påpeger Niels Egelund, som er ekspert i inklusion. Han er fortaler for den “flippede læring”, netop fordi det skaber et udgangspunkt for at eleverne kan lære i differentierede hold. Alle elever skal arbejde i deres “nærmeste zone for udvikling”, så de akkurat udfordres med et passende fagligt niveau.

Det kan være en udfordring at danne flere hold i klassen, fordi alle eleverne først skal modtage læreroplægget, inden de er parate til, at lave gruppearbejde eller opgaveløsning. Men når de får leveret viden på en video før timen, så kan tiden i skolen bruges på differentierede aktiviteter. På den måde bruges tiden sammen med eleverne effektivt, mens de lavere vidensformer, som “overlevering af viden”, foregår udenfor skolen.

 

“FC er god til envejs-kommunikation”

Henning Romme Lund er en af de danske pionerer inden for Flipped Classroom. Han arbejder med at sammensætte sine erfaringer i bogen “I gang med Flipped Classroom” som udkommer under forlaget Systime i efteråret 2014.

En af hans store opdagelser er hvordan video, som et medie i sig selv, er inkluderende. Eleverne modtager viden på en helt ny måde, som bringer flere kanaler i spil. De kan både se, lytte og interagere med indholdet. Eleverne er i forvejen vant til multimodale tekster fra diverse fagbøger, så de levende billeder er bare en ny variant. “Flipped Classroom er god til envejs-kommunikation”konstaterer Henning – også fordi eleverne modtager viden gennem et medie som de kender fra livet udenfor skolen.

Henning oplevede hvordan gruppen af svage læsere blev inkluderet i undervisningen, fordi videoerne forklarede centrale pointer fra læse-lektien. Det betyder at elever som har vanskeligheder med at tolke en fagtekst, ikke sakker bagud fag-fagligt. Når de “almindelige” folkeskoleklasser inden 2015 skal rumme 96 % af alle elever, vil andelen af svage læsere, som skal inkluderes, naturligvis også forhøjes. Med video i undervisningen kan elever med læsevanskeligheder blive en del af de 96 %. Faglig læsning skal fortsat have fokus i skolen, men video kan med fordel supplere en læsetekst, for at gøre læsningen fokuseret, lettere – og dermed meget mere overkommelig.

 

Et differentieret medie

På Vodskov skole iværksatte en gruppe lærer et projekt i skoleåret 12/13, som skulle undersøge fordele og ulemper ved Flipped Classroom. Skoleåret blev afbrudt af lærer-lockouten og derfor blev de evaluerende spørgeskemaer ikke gennemført. Det betød, at der ikke kom en entydig konklusion på undersøgelsen.

Anja Emilie Madsen er lærer og pædagogisk it-vejleder, samt en af iværksætterne bag projektet på skolen. Hun fortæller hvordan eleverne aktivt brugte videoerne. De lærte hurtigt at pause, spole og gense videoerne – på en måde fik de en personlig udgave af deres lærer, som kunne forklare et emne utallige gange. Eleverne kunne nu selv styre tempoet for oplægget, modsat det typiske oplæg ved en tavle.

 

Niels Egelund deler dette synspunkt og uddyber ved at beskrive den situation som mange elever oplever med de “normale” lektier:

“Der er mange børn som sidder hjælpeløse derhjemme og så bliver det ikke lavet”

Eleverne mangler simpelthen lærerens vejledning når de sidder hjemme og løser opgaver. Udenfor skolen kan eleverne normalvis støtte sig til deres forældre eller ældre søskende, men det kan være svært at hjælpe, fordi de ikke indsigt i, hvad der er gennemgået i klassen.

Med Flipped Classroom kan forældrene følge med i undervisningen ved at se videoerne sammen med deres børn. Samarbejdet og kommunikationen mellem skole og hjem bliver styrket, fordi videoerne flytter indholdet uden for skolens rum. Elevernes mulighed for at møde velforberedte bliver højere og dermed kan de lettere indgå i de planlagte aktiviteter. Hjemmet får en helt ny rolle, hvor baglandet aktivt kan hjælpe til inklusion i klasserne.

 

Lærer-elev samtaler

Når eleverne får overleveret viden før de møder i skolen, kan tiden sammen med læreren og klassekammeraterne bruges til at anvende, vurdere og skabe viden. Det handler om at eleverne kommer i centrum for den læring som foregår, gennem aktiviteter og dialog. Niels Egelund mener at lærer-elev samtalerne er vejen til inklusion i klasseværelset. Fordi læreren er frigivet fra, at stå ved tavlen, kan han/hun nu nå rundt til alle elever i timen. Læreren kommer ikke til at stå ved tavlen og tvivle på hvem der forstår hvad. Dialogen med alle elever sikrer det faglige overblik – en formativ evaluering – men giver også eleverne tryghed i klassen. Mange elever skal have deres behov for at blive set og hørt udfyldt, før at de kan inkluderes i folkeskoleklasserne.

 

Støder eleverne på problemer mens de er i klassen kan de vejledes af læreren, men de kan også hjælpe sig selv. Ligesom videoerne kan ses igen og igen før timen, så kan de også findes frem i timen for at blive set på ny. Ofte er det brugbart at se videoen i en social sammenhæng hvor eleverne arbejder i grupper. Det bliver et stærkt læremiddel fordi eleverne kan tage ansvar for deres egen læring og ikke kun bliver konsumenter af lærerens viden. Eleverne vil i flere tilfælde være selvkørende og arbejde uafhængigt af læreren. Det betyder at læreren i højere grad stiller uddybende spørgsmål, i stedet for at gentage teori for eleverne.

 

Løsningen på ligningen

Flipped Classroom er ikke en endelig løsning på indførelsen af reformen og metoden bør ikke stå alene. Men den har en forstærkende effekt på andre faktorer som inklusion og differentiering.

Lærerne og skolelederne skal finde deres egen måde til at implementere reformen og Flipped Classroom kan være en stærk faktor i regnestykket.

 

Skrevet af

Morten Flø Pallesen & Kåre Ronex

flipperiet.dk