På vej mod en ny skrivedidaktik

En forskergruppe fra Nationalt Videncenter for Læsning er, i samarbejde med lærerstuderende, læreruddannere og fem lærerteam fra skoler i Ishøj, i fuld gang med at udvikle en ny skrivedidaktik, der understøtter, at elever skriver sig til læring i fag.

Forskergruppen har fulgt fem klasser for at se, hvordan man skriver i fagene på mellemtrinnet. Nu skal den viden sættes i spil via en række interventioner, som skal udvikles og gennemføres sammen med lærerne på skolerne. De erfaringer det giver skal bruges i udviklingen af skrivedidaktikken.

Arbejdet gennemføres i centrets projekt Skrivedidaktik på mellemtrinnet i alle fag, der er støttet af Egmont Fonden og Undervisningsministeriet.

Ikke noget fælles sprog om skrivning

Projektleder Lene Storgaard Brok fortæller:

– Vores observationer har vist, at lærere og vejledere ikke har et fælles sprog om skrivning, og at de heller ikke har udviklet en faglig viden om, hvad skrivning bidrager med i deres fag, og hvad skrivning bidrager med til deres elevers læreproces. Derfor vil en af interventionerne bygge på at skabe dialog om skriveundervisning i lærerteamene

Helt konkret skal det ske ved, at lærerteamet udarbejder en ”State of Writing” for klassen, hvori de forholder sig til hvad, hvorfor og hvordan eleverne skriver i deres fag, og hvordan de arbejder med skrivning i det hele taget. Denne State of Writing skal så være udgangspunkt for teamsamtaler om skrivning.

– Lærerne ved de forskellige skoler er allerede i færd med at udvikle et sprog om skrivning ud fra den praksis de arbejder med. Det er en langsigtet og spændende proces, hvor de skal informeres af hinanden, udveksle ideer, vidensdele og give forskellige procesværktøjer til hinanden, fortsætter Lene Storgaard Brok.

Hvorfor skal vi skrive i fagene?

– Vi har også set, at det ikke altid står klart for eleverne, hvorfor de skriver i fagene. Hverken lærerne eller eleverne formulerer særlig tit formålet med en skriveopgave og når læreren giver
skriveordrer sker det ofte mundtligt. Sådanne bliver ikke altid hørt første gang af eleverne og de kan være vanskelige at gentage ordret. Derfor har nogle elever svært ved at huske, hvad læreren har sagt, og svært ved at forstå, hvad de er blevet bedt om at skrive om.

I interventionen skal læreren derfor arbejde med at tydeliggøre formålet med skrivningen med eleverne, så de forstår hvorfor de skriver.
Lene Storgaard Brok forklarer:

– Vi arbejder blandt andet med at sætte ord på, hvilke intentioner der er med de tekster eleverne skal skrive. Skal de overbevise, argumentere, diskutere, huske eller fortælle andre noget? Det er den type af grundspørgsmål, der føder ind til en diskussion af, hvad formålet med en skriveopgave er i skolen.

– Vi vil også undersøge, hvordan lærerne kan udforme skriveordrer på måder, så de er sprogligt præcise, tydelige og forståelige for eleverne. Skal de være mundtlige, skriftlige på papir, skal de skrives på tavlen eller skal eleverne selv skrive den ned?

Manglende støtte til skriveprocessen

Observationerne i klasserne har også vist forskergruppen, at eleverne sjældent får støtte til deres skriveproces, at de ikke kan give respons på hinandens tekster og at de mangler støtteværktøjer som tankekort, mindmaps, kolonneark og andre stilladseringsværktøjer, der kan hjælpe dem på vej i skriveprocessen.

– Det er ikke entydigt at det er sådan hos alle lærere og på alle skoler, men vi ser at eleverne har få værktøjer og responsformer at gribe til, når de skal skrive, fortæller Lene Storgaard Brok. En intervention er følgelig at arbejde på at udvikle sådanne værktøjer.

– Vi ved fra forskningen, at når lærerne selv skriver motiveres eleverne til at skrive. Derfor arbejder vi med, hvordan lærerne i højere grad kan modellere, stilladsere og demonstrere for eleverne, hvad der skal læres. Et sådan arbejde indebærer skrivning på tavle, modellering af tekster alene og sammen med eleverne, brug af modeltekster og i det hele taget undervisningsformer, som tydeliggør forventninger til elevernes skrivearbejde.

Kunsten at gå nye veje

Lærerne fører interventionerne ind i undervisningen i dette  år. Lene Storgaard Bork mener, at det endnu er for tidligt at sige, hvad det  bringer med sig, men at ambitionen er at sætte skrivepraksisser og faglige læreprocesser på dagsordenen der igen er knyttet til fagkultur, klasserumskultur og skolekultur. Ad den vej er ønsket at skabe et fokus på skrivedidaktik, der har bestemte kulturelle rammer at udfolde sig inden for.

– Vores foreløbige analyse viser, at skole- og klassekultur rammesætter læringsrummet, og at de forskellige fag har forskellige skrivenormer, som eleverne forventes at tilegne sig, fortæller hun.

– Lærerne arbejder i interventionsperioden med forskellige indgange til, hvordan eleverne kan skrive sig til læring. Nye skrivedidaktiske tiltag må derfor medtænke de skolekulturelle rammer for læring, elevkulturen i  klassen og samtidig forholde sig til lærernes måder at undervise på og fagenes forskellighed.