Tags

Relaterede artikler

Del dette

Digitale hjælpelærere skal sikre bedre undervisning til fremtidens skolebørn

Udviklingen indenfor cognitive computing er nu nået så langt, at computere kan udarbejde individuelle undervisningsplaner med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Det betyder, at flere vil kunne blive uddannet på et højere niveau for færre ressourcer til glæde for både den enkelte og for samfundet.

De fleste forældre til skolebørn har på et eller andet tidspunkt gjort sig tanker om, hvordan deres afkom passer ind i skolens undervisning. Kan barnet følge med, og bliver det udfordret nok, hvis det hører til blandt de dygtige i et fag?

Den uro i maven, som den slags bekymringer kan give, vil der indenfor fem år være en kur imod. Det mener et ekspertpanel fra den globale software-virksomhed IBM, som i deres seneste ‘IBM 5 in 5’ kommer med en række forudsigelser om fremtidens uddannelsessystem.

‘5 in 5′ er IBM’s forsøg på at forudsige de tendenser og nye muligheder indenfor fem vigtige samfundsområder, som den teknologiske udvikling indenfor cognitive computing i løbet af de kommende fem år vil være i stand til at puste nyt liv i.

Se filmen her:

 

“I dag koster computerkraft, dvs. det at indsamle, opbevare, analysere og forstå store mængder af data, kun en brøkdel af, hvad det gjorde for fem-ti år siden. Derfor er big data og den gennemgribende digitalisering i samfundet en oplagt kilde til nå samfundets mål om bedre uddannelse til flere på nye måder, uanset om det drejer sig om virksomheder, myndigheder eller samfundet,” siger Peter B. Lange, Executive IT-Architect hos IBM i Danmark.

One-size-fits-all duer ikke
Når det gælder fremtidens undervisning, indebærer cognitive computing et opgør med den traditionelle klasseundervisning. Her får 28-30 elever typisk udleveret det samme undervisningsmateriale uanset evner, mens læreren underholder ved tavlen. Det efterlader ikke megen plads til at dyrke individet.

Derfor er vi nødt til at tænke radikalt anderledes, hvis det er vores ambition at hjælpe den enkelte elev med at nå sit fulde læringspotentiale, mener eksperterne bag 5in5. Og her peger de på cognitive computing som det værktøj, der skal få os til at droppe one-size-fits-all-tankegangen og i stedet tage udgangspunkt i barnets forudsætninger.

“I dag er en af de helt store udfordringer for folkeskolen, at den skal kunne rumme, at det er forskelligt, hvilken indlæringsmetode der virker på det enkelte barn. Og her er man ikke kommet særlig langt. Det betyder, at en masse elever forlader uddannelsessystemet uden at have nået deres fulde potentiale, og det er ærgerligt – både for den enkelte og for samfundet. Derfor handler det i fremtiden om at tage mere hensyn til individet og inden for rammerne af en skoleklasse med læreren som vejleder og mentor at kunne tilbyde noget, der er individuelt, og som tager højde for, hvilken indlæringsmetode der passer bedst til det enkelte barn Og det skulle alt sammen gerne give en bedre skoleoplevelse for det enkelte barn,” siger Peter B. Lange.

Hvis et barn bedst lærer, mens det hopper, så lad det hoppe
I stedet for at insistere på at presse eleverne ned i den samme kasse for indlæring bør undervisningen tage udgangspunkt i det enkelte barns måde at lære bedst på, forklarer Peter B. Lange. Som eksempel nævner han en bekendts datter, der bedst lærer at stave, hvis hun samtidig må gøre noget fysisk, fordi hun bruger kroppen som en slags fysisk hukommelse. Det skal der være både fysisk og mental plads til i fremtidens skole.

“Hidtil har digitaliseringsstrategien for uddannelsessystemet mest handlet om at gøre undervisningen papirløs, f.eks. i form af smart boards, eller elev-intra, hvor man kan aflevere elektronisk. Den har ikke handlet om at gøre undervisningen mere individualiseret, og det er det, vi tror på, at computerkraften kan løse inden for fem år,” siger Peter B. Lange.

Se grafik i stort format

I fremtidens klasseværelse vil læreren ved brug af cognitive computing være i stand til at sætte sig ind i hver elevs forudsætninger og bruge den viden til at skræddersy en individuel undervisningsplan, der understøtter den indlæringsmetode, der passer bedst på eleven. Det begynder allerede den første dag barnet møder op i 0. klasse, og planen vil løbende blive justeret op igennem skoletiden alt efter, hvordan eleven tager læring til sig.

Computeren er en hjælp til læreren 
Ifølge Peter B. Lange behøver lærerstanden ikke frygte, at de bliver gjort overflødige som følge af cognitive computing. Tværtimod skal man se computeren som en slags digital hjælpelærer.

“Det er vigtigt at understrege, at det handler om at assistere lærerne med at træffe bedre og mere individuelle beslutninger for den enkelte elev. I den sammenhæng vil læreren ikke opleve nogen begrænsninger i adgangen til undervisningsmateriale, fordi alt jo ligger digitalt. Computerens opgave bliver at hjælpe læreren med at finde lige præcis det materiale, der virker på en bestemt elev, fordi den kan se en sammenhæng mellem uddannelsesmateriale, pædagogiske principper, profil af eleven og hvilke resultater, der vil komme ud af det,” siger han.

Overordnet er formålet med at anvende cognitive computing i undervisningen at bruge både de økonomiske og menneskelige ressourcer mest fornuftigt.

“Målet er selvfølgelig, at vi får uddannet flere på et højere niveau for de samme eller færre ressourcer. Vi vil stadig have brug for det samme antal skolelærere og formentlig den samme klassestørrelse, hvor eleven vil have sit sociale tilhørssted. Men vi vil kunne gøre det mere individuelt for det enkelte barn, så det fungerer bedre, og dermed får vi også et bedre output.”

Læs mere om 5in5 om uddannelse her

Cognitive computing kan også benyttes til andre formål inden for uddannelsesområdet. F.eks. har IBM sammen med det amerikanske online-universitet American Public University System (APUS) haft stor succes med et fastholdelsesprogram, der kan udpege studerende, der er i fare for at droppe ud. Netop fordi det er et online-universitet, har APUS store mængder data liggende på deres studerende, som de har kunnet analysere. Og ud fra de data har man udviklet en statistisk model, der med 80 pct. sandsynlighed kan identificere, om en studerende er i risikozonen for at stoppe.

Læs mere om 5in5