Deedak – Facebook i undervisningen jan28

Tags

Relaterede artikler

Del dette

Deedak – Facebook i undervisningen

Deedak er en udvidelse til facebook.

Denne udvidelse kan give et bedre indtryk af hvor meget jeres elever bruger facebook gruppen.

Udvidelsen kommer med statistik over hvordan de enkelte elever bruger den facebook gruppe som kan være grundlaget for jeres forløb.

 

Lidt om Deedak…..

Sådan virker Deedak Grid og Deedak Score

Deedak-scoren er et udtryk for aktivitetsniveauet i din Facebook-gruppe

Deedak opsamler på baggrund af din udtrykkelige tilladelse en gang dagligt data fra de grupper på Facebook, som du er administrator på og som du selv har tilmeldt Deedak.

Vi anvender vores unikke algoritme på gruppens data for at kunne beregne kvaliteten af gruppens samlede debatniveau (Deedak scoren) i forhold til to væsentlige parametre: ”Udvist engagement” og ”Opnået indflydelse”.

Scoren for ”Udvist Engagement” udregnes på basis af (i prioriteret rækkefølge)

  • Antal 1. kommentarer af eleven selv
  • Antal posts i gruppen af eleven selv
  • Antal kommentarer til lærerposts af eleven selv
  • Antal kommentarer til elev-posts af eleven selv
  • Antal tags af andre elever
  • Andel af posts, som eleven har været aktiv i
  • Antal likes på lærer-posts
  • Antal likes på elev-posts
  • Antal likes på kommentarer

Scoren for ”Opnået indflydelse” udregnes på basis af (i prioriteret rækkefølge)

  • Antal unikke kommentarer pr. egen post
  • Antal tags af eleven i posts
  • Antal tags af eleven i kommentarer
  • Antal 1. kommentar i en post med mindst 2 andre
  • Antal likes på egne posts
  • Antal likes på egne kommentarer
  • Andel af engagerede brugere ud af hele gruppen
  • Samlet antal kommentarer til egne posts
  • Antal likes på kommentarer til egne posts

Deedak Grid og Deedak Score beregnes rullende for 14 dage ad gangen og opdateres 1 gang dagligt.

Deedak Grid og Deedak Score udregnes IKKE på baggrund af kvaliteten af selve indholdet af opdateringerne i Facebook gruppen. Det er dig som underviser, der pædagogisk kvalificerer selve indholdet af debatten i gruppen – Deedak måler alene den faktiske aktivitet mellem eleverne.

Deedak viser en rød/gul/grøn farvekodning af scoren for at gøre dig opmærksom på, at selve aktivitetsniveauet i debatten i gruppen er ”lavt” (rød), henholdsvis ”middel” (gul) og ”højt” (grøn)