Sådan bor jeg – Gratis undervisningsportal jan16

Tags

Relaterede artikler

Del dette

Sådan bor jeg – Gratis undervisningsportal

“LUK VERDEN IND I KLASSELOKALET”

Sådan Bor Jeg er et interaktivt websted, hvor skoleelever på mellemtrinnet og også de lidt ældre kan blive klogere på verdens lande og kulturer og globale temaer. Eleverne kan oprette egen profil og sammenligne deres levevilkår med børn i hele verden.

Du kan sagtens anvende “Sådan Bor Jeg” uden at oprette elevprofiler. Elevernes udbytte vil dog være langt større, når de kan sammenligne deres egne vilkår, boligforhold, vandforbrug osv. med børn i andre lande.

“Sådan Bor Jeg” er oplagt til undervisningen i natur/teknik. Det kan også anvendes til tværfaglige forløb. På webstedet finder du opgaver til både danskfaglige og naturfaglige forløb.

Webstedet indeholder en række temaer, hvor eleverne kan orientere sig om familie, mad eller børns rettigheder tværkulturelt. Teksterne er skrevet i et letlæseligt sprog, dog således at lix-tallet stiger mod slutningen af siden. Til hvert tema er der tilknyttet opgaver.

HVORFOR LIGE SÅDAN BOR JEG?

På Sådan Bor Jeg er ikke bare den store verden få klik væk. De små verdener, som børns liv og hverdag udspiller sig i rundt omkring på kloden, kommer også helt tæt på.

På Sådan Bor Jeg kan du som lærer tildele dine elever hver deres profil. På profilen indtaster eleverne data om deres dagligdag, som de så kan sammenligne med data om dagligdagen for børn i Nepal, Mozambique, Indien og mange andre lande. Eleverne kan også sammenligne data om de forskellige lande med hinanden og lære om globale temaer, som fx mad, miljø og skolegang, på temasiderne.

Du får som lærer adgang til din egen opgavebank, hvor du kan tildele opgaver til klassen eller den enkelte elev. Du kan også oprette dine egne opgaver og ‘hjernevridere’.

Download denne vejledning for at læse mere og se, hvordan Sådan Bor Jeg imødekommer Fælles Mål. Eller gå direkte videre til oprettelsen af din klasse.

God fornøjelse!