Netværksskolen

Netværksskolen, Redigeret af David Garde-Tschertok og Aslak Gottleib, 2014, Akademisk Forlag

Denne bog skal bare læses, af alle folkeskolelærere, og alle som har med læring at gøre.

Jeg har i længere tid ønsket, at jeg kunne gå videre fra at vise hvordan man bruger blogs, wikier, podcast osv til hvorfor, altså det pædagogiske grundlag. I denne bog er brug af IKT en selvfølge og taget for givet, når det er passende selvfølgelig.
Jeg er normalt ikke til bøger af flere forfattere fordi stilen er ujævn og den røde tråd mangler, men i dette tilfælde hænger det hele sammen i meget højt grad. Jeg mangler bare en indholdsfortegnelse for at find frem igen til det jeg har læst, men kan ikke huske hvor er. Dette er altså ikke en ebog med søgefunktion! Men i takt med indholdet, afslutter bogen med en henvendelse til et Facebook URL hvor man kan lære mere.
I bund og grund handler bogen om den nye lærerrolle som IKT muliggøre. Lærere i kontroltårnet, lærere som flyveleder, lærere som igangsætter, frem for lærere som den eneste gyldige autoritet om hvad der skal læres. Bogens titel henvender sig til, at de digitale værktøjer udvider vores netværksomfang og at lærerens rolle nu består af at udvide både sit eget og sine elevers netværk således at det kan bruges i læring.
Der tilbyddes en grundig teoretisk argumentering for brugen af netværk, baseret på den megatrend af decentralisering gjort mulig af IKT. Bagefter beskrives forskellige praktiske eksempler på hvordan det er sket i forskellige danske og hollandske skoler, blandt andet de kendte som Hellerup Skole. Som Garde-Tschertok skriver findes der ikke manuelen til Netværksskolen, men denne bog er sikkert nok til at give et levende billede af hvordan det kunne se ud og blive led i nogle ideer om hvordan det kunne søsættes på ens egen institution.
Der kigges både lokalt og globalt, der opfordres til endnu mere projektarbejde, især projekter som er virkeligt arbejde med rigtig ‘kunder’, der opfordres til at bruge den viden som eleverne kommer med og der opfordres til at bruge elev til elev undervisning meget mere og meget mere bevidst og systematisk.
Forfatterne erkender at ændring er svært. En af grundene til det er, at man føler at ens værdier bliver truet af forandringer. Jeg mener at bogen gør et godt arbejde i at fortælle, at ideer deri forstærker de velkendte danske læringsværdier, såsom projekt- og gruppearbejde, frem for at true dem.
Udover en meget tiltrækkende vision, vrimler bogen med god citater:
  • Læreren som hub
  • Den sørgelige korsang i medier og folkemunde om lærerens autoritetstab ligger efterhånden som et fast hit på dansktoppen
  • Eleverne skal mærke, at vi [lærere] fx både kan føle og fejl
  • Læreren skal kunne formidle innovation og kreativitet, også inden for fagområder, hvor disse termer kan opleves som fremmede.
  • Best practice er af natur også en af fortidens løsninger.
  • Kollegavejledning skal organiseres som en aktivitet på linje med team- og faggruppermøder, hvis den skal virke.
Kan denne bog bruges? Jeg kunne for eksempel forestille mig at man kunne tage enkelte kapitler fra denne bog som udgangspunkt til det teamwork som opkræves i den nye folkeskolereform.
Og hvor lang er levetiden på sådan en bog? Jeg læste for nyligt at det gennemsnitlig tager 17 år før en ny tilgang forankrer sig og så har denne bog nok en lang liv foran sig, især fordi den ikke tager sig meget af forskellige nævnte værktøj såsom WordPress og Skype, men forholder sig mest til de pædagogiske sider.
Fundet på skolestuen.