Dyskalkuli – Hvad er det og har vi børn der har det?

Hvad Er Talblindhed?

Talblindhed er en specifik regnevanskelighed, også kaldet dyskalkuli.

Er det et rigtigt handicap?
Talblindhed har i mange år været anerkendt af Verdenssundhedsorganisationen WHO i ICD-10 under F81.2 (ordblindhed står under F81.0). Dette står for International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems – et katalog over alle officielle diagnoser. Danmark er medlem af WHO, og altså er talblindhed anerkendt her i landet. Du kan finde beskrivelser fra DSM-IV og ICD-10 nederst på denne side.

_______________________________________________________________________

Hvem rammes af talblindhed?
Talblindhed rammer normaltbegavede mennesker – faktisk kan man slet ikke have dyskalkuli og have en IQ lavere end på normalområdet, ifølge WHO. Mennesker der har en lavere IQ end normen og samtidig har problemer med tal har i stedet ‘akalkuli’. Dette ses især ved hjerneskader og manifesterer sig ved overhovedet ingen talforståelse at have. Undersøgelser viser, at der ikke er nævneværdig forskel i hvilket køn der rammes oftest.

_______________________________________________________________________

Hvor mange er talblinde?
Mellem 3.6 og 6.5 % af verdens befolking har talblindhed. Dette tal kommer fra to forskellige undersøgelser. Gross-Tsur, Manor og Shalev fandt tallet 6.5 % i 1996. Lewis, Hitch og Walker fandt i 1994 frem til at 1.3% er talblinde, mens 2.3% både er talblinde og ordblinde. Hvis vi siger, at der er 6 milliarder mennesker i verden, betyder de to undersøgelser, at der er mellem 216.000.000 (to hundrede og seksten millioner) og 390.000.000 (tre hundrede og halvfems millioner) talblinde mennesker i verden. Et gæt ville være, at langt under 1% af disse mennesker overhovedet er klar over, at talblindhed findes. Der findes ingen danske undersøgelser.

_______________________________________________________________________

Hvor kan mit barn blive testet for talblindhed?
Børn under 18 har ret til at blive hjulpet via PPR – Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Dette er en ordning der findes i samtlige danske kommuner. Det er dog de færreste steder, der overhovedet er klar over, at talblindhed findes. Derudover er der en gruppe kommuner der ved det findes, men endnu ikke har fastlagt handlingsplaner når de står med et talblindt barn. Et fåtal har dog en smule erfaring, og nogle henviser til ordblindeinstitutter der har en vis erfaring med diagnostisering af dyskalkuli.

Hvis du mistænker at dit barn har talblindhed, skal du dog altid kontakte PPR. Det er deres opgave, og dit barns ret. Man kan kontakte PPR på egen hånd, men det er en god ide først at få en samtale med dit barns undervisere. Læreren kan eventuelt tage med til et PPR-møde, eller skrive en kort beskrivelse af hvor problemet ligger, som du kan have med til mødet. Kontakt skolen eller kommunen for informationer om PPR i din kommune.

Når dit barn skal testes, er det oftest WISC-III der bruges, sammen med eventuelle matematiske prøver. WISC er en intelligenstest rettet mod skolebørn mellem 6-16 år. Med den kan barnets udvikling følges løbende, og afvigelser herfra registreres.  Testen bruges i en lang række sammenhænge lige fra vurdering af børn i PPR-regi til neuropsykologiske udredninger.

Man kan ikke blive diagnostiseret talblind hvis man ikke har en generel normal eller over normal IQ. WISC kan vise forskelle i dele af intelligenskvotienten – typisk har en talblind et lavt score ved de tal-orienterede delprøver, mens den verbale del-IQ er højere end normalt – det er den ofte dramatiske forskel der tydeliggør problemet, og hvor det helt specifikt har rod.

Testen består af 14 delprøver: syv sproglige prøver og syv handleprøver. De sproglige prøver er: Information, Ligheder, Regning, Ordforståelse, Omtanke og Talspændvidde forfra og bagfra. Disse udgør sammen den sproglige IK-skala. Handleprøverne er: Billedudfyldning, Kodning, Billedserier, Terningmønstre, Puslespil, Symboler og Labyrinter. Disse udgør sammen handle-IK-skalaen. Den sproglige IK-skala og handle-IK-skalaen kan lægges sammen og give den totale IK. Derudover kan opgaverne kombineres, så de afspejler de fire overordnede kognitive funktionsområder: sproglig forståelse, perceptuel organisation, opmærksomhedsstyring/arbejdshukommelse og forarbejdningshastighed. Disse fire kan så igen lægges sammen og give en generel færdighedsskala. Den generelle færdighedskvotient kan i nogle tilfælde være et mere præcist udtryk for barnets formåen end den totale intelligenskvotient. De danske normer er baseret på over 800 tilfældigt udvalgte og demografisk repræsentative børn. De danske normer er officielt godkendt af Harcourt Assessments psykometrikere. WISC-III må kun anvendes af psykologer.

_______________________________________________________________________

 

Læs mere her.