Future City

Future City er et nyskabende og interaktivt undervisningsforløb, der giver lærere og elever i 8. klasse mulighed for at arbejde innovativt og projektorienteret med naturfag for at give deres bud på fremtidens by – fra idé til virtuel virkelighed.
Forløbet tilgodeser også fagligheden i dansk og samfundsfag og skaber derfor gode muligheder for at arbejde tværfagligt.
Eleverne arbejder som rådgivende ingeniører med hver sit ekspertisefelt, og sammen skal de med fokus på klimaudfordringerne udtænke et bud på fremtidens by.
I løbet af et 2-ugers tværfagligt undervisningsforløb vil eleverne få oplevelsen af at have fremtiden i deres hænder – i bogstavelig forstand.
For selvom Future City er et it-understøttet projekt, hvor en del af forløbet foregår i cyberspace, er det i lige så høj grad et tværfagligt forløb, der tilgodeser alle elevtyper via diskussioner, praktisk modelbygning og praktiske naturfaglige forsøg, som giver eleverne teoretisk viden og lærer dem at formidle projektresultater.
Prøv Future City her.